Indflytningen nærmer sig med hastige skridt, og snart vil GAMMELHAVN være fyldt med liv. Det er en udvikling, vi ser frem til, og heldigvis er vi ikke alene om den glæde. Det bekræftes af Anne Birgitte, som sammen med sin mand, deres to børn og deres cocker spaniel flytter ind i slutningen af februar.
”Vi glæder os til at flytte ind i en helt ny lejlighed, hvor vi ikke skal bruge tid og ressourcer på at vedligeholde, men kan bruge vores tid på at være sammen og få gode oplevelser i stedet. Helt konkret er det især de grønne områder med fokus på biodiversitet og plads til ophold, leg og fællesskab, men i høj grad også, at der er så kort afstand til alt,” fortæller Anne Birgitte.
Hun og familien flytter ind i en af GAMMELHAVNS skønne, rummelige lejeboliger. For Anne Birgitte har det blandt andet været de gode materialer i boligen samt det nye køkken og bad, der har haft betydning. Det er især den centrale beliggenhed, der har været afgørende for deres valg. Med flere daginstitutioner, skoler og uddannelsessteder lige rundt om hjørnet, samt de hyggelige, grønne fællesrum lige udenfor døren, tjekkede GAMMELHAVN de fleste af familiens boligønsker af.
”Da vi flytter fra hus med have til lejlighed, betyder det rigtig meget, at der er gode, indbydende udearealer lige udenfor døren, så vi ikke altid skal bevæge os længere væk fra GAMMELHAVN for at få brændt det værste krudt af børnene,” siger Anne Birgitte. Hun fremhæver også boligens praktiske plantegning med bryggers, køkken-alrum og de rummelige værelser, der giver plads til hele familien, som en vigtig
faktor i beslutningen.
Mens flere af GAMMELHAVNS lejeboliger hurtigt har fundet deres beboere, tager det lidt længere tid med ejerboligerne. Når Vejles nye grønne favn står i fuldt flor, er vi sikre på, at ejerboligerne i GAMMELHAVN vil være et eftertragtet valg for dem, der ønsker at bosætte sig i byen uden at gå på kompromis med hverken funktionalitet, kvalitet eller nærheden af grønne uderum.