Henrik Aarup-Madsen, fra Colliers Vejle, har flere års erfaring med erhvervsejendomsmarkedet, og han har et indgående kendskab til Vejle by og nærområde. Ifølge ham, imødekommer kontorhuset, The HUB, i Vejles nye grønne favn, flere af de tendenser, han ser på erhvervsejendomsmarkedet, hvor den helt rigtige beliggenhed, fleksible faciliteter og klimahensyn er efterspurgte.
The HUB har en attraktiv beliggenhed
Henrik Aarup-Madsen ser særligt to gennemgående tendenser, når det kommer til virksomheders ønsker til beliggenhed. Typisk efterspørger de enten en placering uden for byerne og tæt på motorvej, eller også er ønsket en central beliggenhed inde midt i centrum, hvor der er handelsliv, lokalmiljø og gode forbindelser til den offentlige trafik. I forhold til de to gennemgående tendenser, som Henrik Aarup-Madsen ser, kan kontorbyggeriet i Gammelhavn noget helt særligt, fortæller han:
”The HUB tilgodeser rent faktisk begge de tendenser, vi ser på beliggenhed. Kontorhuset har både en central placering midt i Vejle by, og kun 250 meter til Trafikcentret, hvor du kan hoppe direkte på lyntoget eller benytte de regionale tog- og busforbindelser. Derudover er der kun ca. 3 km til E45. Det gør det utrolig bekvemt for både medarbejdere og kunder til de virksomheder, som flytter ind i det nye kontorhus.”
Vejle bykerne samler livet omkring sig
For de virksomheder, der søger en central beliggenhed i en større by, følger der også nogle høje forventninger med til lokalmiljøet og det omkringliggende udvalg af butikker, caféer og kulturtilbud mv. Vejle er allerede kendt for sine mange gode shoppingmuligheder, og byen har en populær gågade, som flere gange er blevet kåret for sine kvaliteter. Et levende og inspirerende bymiljø har nemlig stor betydning for rigtig mange virksomheder, når der skal rekrutteres nye medarbejdere. Henrik Aarup-Madsen fremhæver Vejles velfungerende og populære bykerne som en medvirkende årsag til, at Vejle er blevet så populær hos virksomheder, der gerne vil tiltrække nye medarbejdere fra ind- og udland.
”Hos Colliers oplever vi helt klart en stor interesse fra virksomheder i lige præcis Vejle by. Den kombinerer den hyggelige stemning i købstaden med noget storby-vibe, og det er også noget, som er med til at tiltrække attraktive medarbejdere fra udlandet. For de virksomheder, vil et moderne kontorhus, som The HUB, helt sikkert være interessant. Det kunne fx være ingeniørvirksomheder, banker, advokater m.fl.”

Mange virksomheder oplever, at der er en enorm hård konkurrence om de gode medarbejdere, og de har fået øjnene op for, at der er meget mere på spil end løn, når medarbejdere har flere jobtilbud at vælge imellem.
”I kampen om de gode medarbejdere, kan konkurrencen være benhård, og når løbet bliver tæt, er det langt fra lønnen alene, som har betydning. Det er den samlede pakke, der i sidste ende afgør udfaldet. Det betyder også, at virksomhedens beliggenhed vægter tungt. Hvor kan jeg bo, er der arbejde for min ægtefælle i nærheden, hvor lang transporttid har jeg til arbejde osv. Især den yngre generation vægter også bymiljøet højt. Er der gode steder at tage ud at spise efter arbejde og hænge ud til en fyraftensøl? Er der mulighed for at få en god kop kaffe i pauserne og den slags,” fortæller Henrik Aarup-Madsen.
Stigende efterspørgsel på Full Service kontorhuse
Et andet afgørende parameter, der har fået stor betydning, er arbejdspladsens fysiske rammer. Mange virksomheder er opmærksomme på, at både indretning og faciliteter er et vigtigt konkurrenceparameter, når der skal tiltrækkes nye medarbejdere.
”Flere og flere virksomheder foretrækker et Full Service kontorhus med et højt kvalitetsniveau, når de søger nye faciliteter. Dvs. rammerne skal være moderne, medarbejderne skal spise godt og kunne få en god kop kaffe og helst på et niveau, der matcher oplevelsen på en café eller restaurant. Vi ser nogle helt anderledes høje krav i dag, end vi gjorde for blot få år siden, og der er ingen tvivl om, at det afspejler en efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft over en bred kam. Det gælder også de videnstunge brancher, hvor der hentes kompetencer ind fra udlandet,” siger Henrik Aarup-Madsen.
The HUB tilbyder eksklusive rammer
Når der bygges nyt, så er der i dag et helt naturligt fokus på mulighederne for at reducere klimabelastningen i både materialevalg og drift, men det betyder også noget, hvordan kvadratmeterne udnyttes. The HUB er et kontorhus, hvor flere af de pladskrævende faciliteter som fx møde- og konferencerum, café, kantine mv. lægger op til, at virksomhederne i huset deles om dem. Det er både en langt bedre udnyttelse af de dyrebare kvadratmeter, men det er også med til at holde materialetrykket nede, fordi det samme antal kvadratmeter og mængde byggematerialer giver plads til flere kontorpladser. Flerbrugermodellen gør det også muligt at skabe nogle særligt eksklusive rammer for virksomhederne og deres medarbejdere. I The HUB tæller fællesfaciliteterne bl.a. en stor fælles tagterrasse med udsigt over Vejle by og fjord, medarbejderrestaurant og kaffebar med fokus på gastronomisk kvalitet og højt serviceniveau, samt en stor fælles lobby i gadeplan og direkte adgang til en stor bypark med grønne områder.
Hent The HUB’s udlejningsprospekt nedenfor eller læs videre her.
Hent udlejningsprospekt
Når du bestiller prospektet, giver du samtykke til, at Colliers må kontakte dig telefonisk og via mail.