Nyheder

20. november 2023

GAMMELHAVN: Vi opfører moderne micro living-boliger

Af Mia Bei Berg Jacobsen

Dagene er så småt begyndt at blive kortere, og Vejles grønne åndehuller forvandles gradvist til efterårets karakteristiske røde og brune nuancer. For teamet bag GAMMELHAVN betyder sæsonskiftet, at vi nu går i gang med at realisere vores vision om micro living-boliger i hjertet af Vejle. Pæleramning og fundamentarbejde er allerede i fuld gang, og det bliver spændende at se, hvordan micro living-boligerne vil tage form i Vejles nye grønne favn.

Micro living: Bo småt men godt

Micro living er en moderne og ansvarlig boligløsning, da du på få kvadratmeter får de samme funktioner som i en traditionel lejlighed. Med soveplads, tekøkken, opholdsområde og bad er alt optimeret ned til den mindste detalje i en micro living-bolig, så du kommer derfor til at bo småt men godt i GAMMELHAVNs micro living-boliger. Samtidig kommer du til at nyde godt af fællesområder med bibliotek/læsesal, lounge, fælleskøkken, vaskeri og fitness, som du deler med dine nye naboer.

De 360 micro living-boliger i GAMMELHAVNs ejendom, The Terminal, er for alle, der ønsker at bo centralt i Vejle, tæt på byens faciliteter, og den enkelte boligenhed vil få et bruttoareal på ca. 30 kvm. GAMMELHAVNs micro living-boliger vil derfor være en ideel boligform for byens studerende, singler, lærlinge og elever, der ønsker at blive boende i Vejle tæt på familie og venner. De nye micro living-boliger vil også være attraktive tilbud for tilflyttere, der kan se bekvemmeligheden i et moderne og helt centralt beliggende hjem.

Etape 1 med ca. 163 familieboliger mod Gammelhavn. Etape 2 med 360 enheder mod Fredericiavej. Etape 2 hjørnet med Coop-butik, parkeringshus og familieboliger. Etape 3 op mod Søndertorv opføres til sidst. Billedet er en foreløbig visualisering, som er vist med forbehold – Læs mere om forbehold her.

Vejle: En by med tiltrækningskraft

Vejle har oplevet en positiv befolkningsvækst i de seneste år, og det er ikke uden grund. Beliggende i Trekantområdet, er Vejle blevet en attraktiv by at slå sig ned for en bred skare af mennesker og familieformer, der også vil kunne glæde sig over byens unikke blanding af kultur, natur og erhvervsliv. GAMMELHAVN imødekommer den stigende boligefterspørgsel og tilbyder også en unik mulighed for at leve omgivet af natur, mens du er tæt på alt, hvad Vejle har at byde på. Du bosætter dig bl.a. nær den aktive gågade med spændende butikker og spisesteder, og med Vejle Station i gåafstand kommer du hurtigt til og fra din nye bolig i GAMMELHAVN.

Bliv en del af det spirende fællesskab i GAMMELHAVN

Med attraktive fællesområder og et holistisk syn på ansvarlighed i byggeriet, beretter Kim Lang Sørensen, direktør og partner i NPV A/S, at micro living-boligerne kan medvirke til, at meningsfulde relationer lettere kan skabes for de unge i GAMMELHAVN:

Vi ser desværre flere og flere unge kæmpe med ensomhed i dag. Det er vores håb, at vi med et omfavnende koncept for unge mennesker i Vejles nye grønne favn kan skabe et miljø, hvor de unge ikke føler sig isolerede. Eksempelvis har vi skabt grobund for socialt samvær, hvor de unge kan tilberede mad og dele historier over middagsbordet i fælleskøkkenet, tage en god ven eller veninde med i fitnesscenteret eller slappe af i loungen med brætspil efter en lang dag. Samtidig har de unge mulighed for privatliv i deres egen bolig, men med inspirerende fællesområder lige udenfor døren, håber vi, at de unge vil føle sig som en del af et større fællesskab. Denne hjemlighed skal være kendetegnende for vores micro living-boliger. Ligeledes bliver micro living-projektet certificeret til DGNB Guld, hvilket dokumenterer, at vi har truffet en række valg til gavn for både miljøet og de mennesker, der kommer til at bo i GAMMELHAVN.

Vejles nye grønne favn er mere end blot et sted at bo: det er en mulighed for at omfavne en ny måde at leve på i vores mangeartede boligstørrelser. Og med den store, grønne bypark i midten af GAMMELHAVN kan du mødes med dine naboer og vende hverdagens begivenheder under åben himmel og en velbrygget kop kaffe i hånden.

Få de seneste nyheder om GAMMELHAVN ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev nedenfor.