Nyheder

4. januar 2022

Gammelhavn, medlem af City Vejle, præsenterer det nye bykvarter på et netværksmøde

Billedet øverst er en foreløbig visualisering, som er vist med forbehold – Læs mere om forbehold www.gammelhavn.nu/forbehold / Illustration: NPV og Henning Larsen Architects.

Torsdag den 6. januar 2022 kan medlemmerne af City Vejle høre meget mere om planerne for Vejles nye grønne favn. Det sker, når Mai-Britt Hansen, der er projektudviklingschef, kommer og fortæller om visionerne for Gammelhavn.

Vejles nye grønne favn bliver et bykvarter, som kommer til at bidrage til Vejle med flere boliger, parkeringspladser, et moderne kontorhus samt et udvalg af erhvervslokaler til detail og restauranter, der vil være med til at forbinde handelslivet i Vejles populære gågade og storcentret Bryggen. For ejendomsudvikleren NPV er Gammelhavns medlemskab af City Vejle en oplagt mulighed for at bakke op om handelslivet i byen, bidrage til en positiv udvikling for den lokale detailhandel og restaurationsliv, samt støtte de mange gode arrangementer som City Vejle står bag.

City Vejle er et netværk, som byen kan være stolt af

Med sit brede engagement i byens handelsliv er City Vejle et mønstereksempel på, hvordan en aktiv handelsstandsforening kan være med til at sætte en by på landkortet og styrke det lokale handelsliv. Med sine mange arrangementer til glæde for byens borgere, detailhandlen og handlende fra oplandet, bidrager City Vejle til at skabe positiv opmærksomhed. Foreningen markedsfører Vejle by som et attraktivt sted at besøge, shoppe, spise og gøre indkøb i. Cityforeningens rolle, som en vigtig aktør, skyldes det stærke fællesskab i medlemskredsen omkring City Vejle og det tætte samarbejde med Vejle Kommune, byrådet og kommunaldirektøren. Følg med i de mange spændende arrangementer i Vejle by her: https://cityvejle.dk

Præsentation af Gammelhavn til netværksmøde i City Vejle

City Vejle har tradition for at afholde en lang række månedlige netværksmøder for deres medlemmer, hvor forskellige spændende oplæg sætter fokus på relevante og interessante temaer for byens erhvervsliv. Det kan være emner om butiksindretning, bæredygtighed, markedsføring, motivation af medarbejdere m.m. På årets første netværksmøde, som afholdes torsdag den 6. januar 2022, vil projektudviklingschef Mai-Britt Hansen fortælle om Gammelhavn-projektet for netværkets medlemmer. Her kommer hun bl.a. ind på planerne for de moderne erhvervslokaler i byggeriets gadeplan, p-huset, det multifunktionelle kontorhus, The Hub, og hun præsenterer også de overordnede visioner for detail- og F&B-strategien på Gammelhavn. Du kan løbende følge med i planerne for det kommende F&B og butiksliv her på siden.