Nyheder

3. januar 2022

Gammelhavn får showroom og projektkontor i Sønderport

Af Mia Bei Berg Jacobsen

Vi har netop skrevet lejekontrakt på et flot lokale på Sønderbrogade 35 efter en god og professionel proces med Halberg & Olsen. Team Gammelhavn vil, i fællesskab med udlejer, renovere stueetagen af Sønderport, ud mod Fredericiavej, til Gammelhavns nye showroom og projektkontor. Vi bliver derfor nu centralt placeret i Vejle, så vi altid er tæt på Gammelhavn.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i showroomet, hvor du vil kunne se forskellige boligtyper, få en god dialog om boligkøb og gå på opdagelse i vores udstilling af materialer og interiør samt et udsnit af de tilvalgsmuligheder du, som boligkøber, bliver tilbudt af os:

– Trægulve

– Fliser

– Køkken og bad

– Armaturer

Vi indretter ligeledes et projektkontor i bygningen, så vores byggeansvarlige hele tiden er tæt på byggepladsen.  Således kan vi hurtigt tage hånd om eventuelle problemstillinger, så opførelsen af Gammelhavn ikke bliver påvirket af distancen mellem Vejle og vores domicil i Charlottenlund.

Vores andre dygtige kollegaer vil også jævnligt være i Vejle til at hjælpe de mange besøgende i lokalerne, både i forbindelse med åbent hus-arrangementer og andre spændende events, som vi løfter sløret for løbende.

Følg med her på siden, så du kan holde dig opdateret om alle de spændende Gammelhavn-nyheder.