Boliger
Gammelhavn – Vejles nye grønne favn
Alle sejl er sat til for at gøre Gammelhavn kvarteret til et trygt og inspirerende sted at bo, vokse op, besøge og arbejde. Her er stort set alt indenfor rækkevidde. Indkøb, caféer, restauranter, daginstitutioner, offentlig transport og Vejles væld af sports- og kulturtilbud. Her kommer boliger til alle livets faser, i forskellige størrelser, der matcher de flestes behov, hvad enten man studerer, er par, stifter familie, har en flok børn, helst vil være alene, eller bare vil slippe for forpligtelser med hus og have.


Lejligheder med dejlige grønne områder midt i Vejle
Til hver eneste adresse på Gammelhavn følger der en stor, fælles bypark med i købet eller lejen. Byparken byder på tre byrum, der forener hele kvarterets indre, og de bliver anlagt i tråd med den øvrige vilde flora i Vejleområdet – både for at højne biodiversitet i byen og ikke mindst beboernes humør med udsigt til frodig, afvekslende beplantning. Alt sammen for at liv, boligliv og arbejdsliv kan komme til at blomstre for alt og alle i Vejles nye grønne favn.
Vidste du, at der kun er otte min. i bil til E45?
Gammelhavn ligger midt i Vejle midtby, og alligevel kan du være på motorvejen i løbet af ganske kort tid. Den centrale placering gør hverdagen nemmere, uanset hvor du arbejder

Lejligheder i Gammelhavn til alle livets stadier
Med Gammelhavn udvides antallet af boliger i Vejles bymidte. I et nyt, spændende bykvarter med omtanke for miljøet, opføres et byggeri med DGNB-certificering, der er skabt til at indgå som en naturlig del af byen. Gammelhavn kommer til at rumme en bred palette af boligformer, men fælles for boligerne er, at de er lyse og moderne samt opført i gode materialer. Derudover har de fleste lejligheder rummelige altaner. Boligerne udformes lige fra etværelses ungdomsboliger til moderne to- og fireværelses lejligheder i forskellige størrelser til alle livets faser – både som ejer- og lejeboliger. Gammelhavn giver således plads og muligheder til boligdrømme i alle aldre. Her vil livet kunne leves i samhørighed med byens mange tilbud tæt på og med let tilgængelige grønne pauserum lige udenfor døren.
Bo i Vejle, bo i Vejles nye grønne favn
Vejle har uendeligt meget at byde på, uanset med hvilke øjne man ser. En driftig handelsby i rivende vækst, midt i mageløs natur og med et levende kultur- og foreningsliv. Her er attraktivt at leve for vejlensere, og Vejle oplever også en markant stigning i søgningen til Vejle, både i forhold til at bo, arbejde og studere.

De viste billeder er foreløbige visualiseringer af, hvordan ejendomme, opholdsområder og byrum forventes at se ud, når området er færdigudviklet om ca. 5 år. Sælger er ikke ansvarlig for visualiseringerne, og de detaljer der vises. Der tages forbehold for fejl og ændringer.

Vidste du, at Gammelhavn er et helt nyt bykvarter i Vejle?
Her kommer du til at bo dør om dør med hyggelige butikker, lokale spisesteder, et velassorteret supermarked, forskellige virksomheder og med en stor, grøn bypark inde i midten af det hele


Ejer- og lejeboliger i Gammelhavn
De mange moderne boliger i Gammelhavn består af både ejer- og lejeboliger. Med en bred variation i størrelse og rumfordeling er der lejligheder til ethvert behov. De nye lejligheder bliver indrettet efter nutidens moderne standarder og med fokus på kvalitet og funktionalitet – en lejlighed i Gammelhavn giver dig en unik mulighed for at være den første, der flytter ind og tager den helt nye bolig i brug. Gode parkeringsforhold bliver heller ikke en mangelvare med det moderne p-hus, der kommer til at rumme omtrent 700 p-pladser. Det gør det nemt og praktisk for både beboere, gæster og erhvervslivet.
Ungdomsboliger i Gammelhavn
Gammelhavn tilfører Vejle flere hundrede moderne og praktiske ungdomsboliger. Hver lejlighed får eget tekøkken og bad samt andel i fælles køkkener, vaskeri samt loungeområder og den store, grønne bypark. Her kan områdets unge blive boende tæt på familie og venner, mens de uddanner sig, og studerende udefra kan blive en del af Vejle by.


Skriv dig op her, hvis du ønsker nyheder om Gammelhavn
Nyheder

Vidste du, at Vejle har 7.000 studerende, men ingen ledige ungdomsboliger?
I Gammelhavn bliver der opført ca. 360 nye ungdomsboliger, så de unge i fremtiden kan bo og uddanne sig i nærområdet
Fakta
Tegnet af Henning Larsen Architects og Sweco Architects |
Forventes færdig i 2025-2027 |
Ca. 400 ejer- og lejeboliger |
Ca. 360 ungdomsboliger |
Bæredygtighedscertificering: DGNB Guld |
Ca. 9.000 m² stor, grøn bypark |
250 m til Vejle Trafikcenter |
8 min. kørsel i bil til E45 |
P-hus med ca. 700 pladser |
Visse af de viste billeder er foreløbige visualiseringer, som er vist med forbehold – Læs mere om forbehold her.
Området
Gammelhavn
Nyheder
Boligerne i Gammelhavn designes af Sweco Architects, der er et førende, dansk arkitektteam med dyb forankring i den skandinaviske arkitekturtradition. Deres arkitektopgaver spænder bredt fra boliger og landskab m.fl., der har placeret dem blandt Europas førende arkitekt- og ingeniørfirmaer.
The HUB og p-huset i Gammelhavn er tegnet af Henning Larsen Architects, der anses for en af pionererne inden for moderne skandinavisk design. Deres mål er at skabe levende og bæredygtige byggerier, der rækker ud over sig selv og bliver af varig værdi for brugerne og lokalsamfundet
Rambøll er en global arkitekt-, ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. De kombinerer dyb lokal indsigt og erfaring med en global vidensbase og skaber bæredygtige samfund og positive forandringer i deres projekter.
Udlejning af flerbrugerhuset, The HUB, sker i samarbejde med Colliers Vejle, som er en af de førende erhvervsejendomsmæglere i lokalområdet. Mæglerteamet har stor erfaring med erhvervsudlejning og dyb lokal indsigt.
NPV A/S
Jægersborg Allé 1A
DK-2920 Charlottenlund
CVR nr. 32 32 90 20
Created by Mortensen Media